emblem-danske-fodterapeuter-sh-rgb

Ydernummer: 955566

Fodindlæg

Fodindlæg giver dig:

  • Bedre kropsholdning
  • Bedre arbejdsbetingelser for fodens muskulatur
  • Mindre belastning på ledbrusk, ledbånd, sener og muskler
  • Færre skader
  • Mere hensigtsmæssigt og effektiv bevægemønster
  • Bedre stødabsorbering
  • Mindre træthed i kroppen

Fodindlæg er blevet fremstillet af fodterapeuter gennem flere årtier, og som faggruppe har vi således oparbejdet en meget stor ekspertise på området. Der skelnes mellem forebyggende, aflastende og korrigerende indlæg.

Idet der er flere fremstillingsmetoder at vælge imellem og tillige et stort udvalg af materialer til anvendelse ved fremstillingen af indlæg, træffes valg af metode på baggrund af vores faglige vurdering af problemet der skal behandles.

Oplysninger om patientens alder, almene fysiske tilstand og aktivitet, afgør ligeledes valg af metode og materialer.

Forebyggende og/eller aflastende indlæg anvendes til meget sårbare fødder, hvor der er risiko for sårdannelser. Her vil der typisk være tale om patienter med nedsat følesans, nedsat blodforsyning eller hvor vævet i fodsålen er meget tyndt. Også overvægt taler for et aflastende indlæg.

Korrigerende indlæg fremstilles ved forekomsten af medfødte eller erhvervede fejlstillinger i fødderne. Der kan f.eks. være tale om hulfod, platfod, nedsunken forfod, skæve hælvinkler m.m. Med dynamiske fodindlæg kan vi ændre fodens bevægemønster, så bevægelsen nærmer sig et ”normalt” mønster.

Personer med fejlstillinger i fødderne, bevæger sig i en uheldig biomekanisk fejlkæde, dette giver smerte i ryg, hofte, og knæ.
Indlæggene bringer foden tilbage til den udgangsstilling, den fra naturens hånd var tiltænkt, hvilket bl.a. giver muskulaturen et bedre udgangspunkt for at arbejde.

Ved konsultationen:
Ved Indlægskonsultation er det er fordel at have noget tøj på du kan røre dig i og som kan trækkes op så vi kan se knæene. Du skal medbringe de sko du går i til dagligt, på job og hjemme. Indlæggene tilpasses så de passer alle sko og du får dem med hjem med det samme.

Den første uge er det vigtigt du tilvænner dig dine nye indlæg gradvist. Der kan forekomme ømhed i bevægeapperatet idet indlægget korrigerer din kropsholdning. Brug dem først en time og øg til to og tre timer de kommende dage.

Se videoer fra Youtube som bl.a viser vigtigheden af fodindlæg.