emblem-danske-fodterapeuter-sh-rgb

Ydernummer: 955566

Går børn til fodterapi? Ja naturligvis!

Hvordan ses fodproblemer hos børn og hvordan kan du som forælder hjælpe dit barn til en bedre fodsundhed?

Børns skelet er blødt, bøjeligt og overraskende nemt at deformere, ikke bare i barndommen, men også når vi holder op med at vokse i 16-årsalderen. Når vi siger, det er ekstra vigtigt, at børn går i godt fodtøj, er det simpelthen fordi vores fødder skal holde hele livet. Så jo bedre en start de får, jo længere fungerer de.

Børn og unge leger, hopper, løber og dyrker sport. Fødderne fra barn består hovedsageligt af brusk der gradvist med udviklingen bliver erstattet af knogler. Hvis brusken tidligt bliver misdannet af eks. stramme strømper, for lille fod i sparkedragten eller for små sko, vil brusken blive misformet med fejlstillinger til følge.

Det er derfor rigtig vigtigt at sko giver barnets fod lov til at udvikle sig til det er færdig udvokset mellem 18- 21 år.

Hvis børn har ondt i fødder eller ben er det svært at få dem til at deltage i sport og aktivitet.

Smerter og skader hos børn og unge ses hyppigst hos de meget sportsaktive til  feks. fodbold, ishockey og basketball.

  • Sinding-Larsens Johanssons syndrom (smerter i nederste del af knæskal)
  • Osgood-Schlatter syndrom (smerter lige under knæ)
  • Apofysitis Calcanei (Smerter i vækstzone i hæl)

I klinikken undersøger vi barnet grundigt ved blandt andet aktive øvelser, løb og ganganalyse. Herfra kommer vi problemet nærmere og en vurdering om der er brug for fodindlæg eller samarbejde med eks. en Fysioterapeut.

På Alt om foden kan du læse mere om det rette fodtøj til børn. http://www.altomfoden.dk/sw/frontend/show.asp?parent=304494&layout=0